fbpx
Bornholms natur

Bornholms natur

Vi har ladet os inspirere af naturen på Bornholm. Læs teksten og blive klogere på hvorfor.

Denne tekst om Bornholms natur beskriver nogle de steder vi har besøgt på Bornholm. I teksten er der fotografier og videoer der viser stemningen fra naturen på Bornholm. Billederne er inspireret fra utallige ture til Bornholm og vi håber de også kan få dig til at gå på opdagelse i den bornholmske naturen.

Vi har besøgt Bornholm flere gange og elsker øjeblikket hvor vi kommer ud af færgen og kører gennem landskabet inden vi ender et af de mange dejlige steder vi har boet. Som altid er det et familieeventyr når vi er afsted for at fotografere. Vi har pigerne med på vores eventyr og det skal være sjovt for os alle når vi går på opdagelsen.

Familien er samlet så meget som muligt når vi er på opdagelse og finder inspiration til nye fotografier. Om vi rejser langt eller kort er det vores mål at blive inspireret af naturen. Bornholm er et godt sted at berige sig med smuk natur uden at rejse langt. Det er givende at springe rundt på klipperne, finde ting på stranden eller lede efter trolde mellem træerne.

Bornholms Geologi

Bornholm er interessant på grund af øens beliggenhed i Østersøen. Det betyder at øens klima ar anderledes f.eks kommer foråret senere, og eftersommeren er varmere og længere end i resten af Danmark. Bornholm er 588 kvadratkilometer stor, men øen har trods sin beskedne størrelse en stor variation i geologi, landskab og biologi. Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor grundfjeldet når helt op til overfladen. Det er det der skaber den dramatiske kyst ved Helligdomsklipperne, med lodrette klipper og dybe indskæringer.

Bornholms klipper

Naturen på Bornholm

Bornholms natur byder på mange oplevelse og det er dejligt at møde andre, der som os, nyder naturen. Der kommet mange til, der deler interessen for natur hvor vi kommer frem. Det er dejligt så mange andre også nyder den natur vi ånder og lever for.

Det der gør Bornholms natur helt særlig er de mange klipper på nordkysten. Det er spændende at gå langs kysten og gå op opdagelse op klipperne ud mod havet. Der er mange steder hvor der er små søer med ferskvand (rockpools), her kan man være heldig at finde salamandere, frøer og forskellige ferskvandsdyr. Det er en sand skattejagt når der findes en vandsalamander eller en haletudse. Flere steder kan vi også finde små inddæmninger hvor der kan bades og findes krapper.

Vi er selvfølgelig taget til Bornholm med den bagtanke at der skal fotograferes og komme nogle nye plakater. Vi er oftest ud at fotografere morgen og aften så vi har det meste af dagen til at vise børnene naturen og spise is. Vi elsker det bløde lys der findes tidligt og sent på dagen. Og dynamikken når lystes skiver omkring solopgang og solnedgang. Det er i denne periode lyset dæmpes og skaber ro i landskabet. Det bløde lys der findes når solen er gået ned er det perfekte lys til at dæmpe kontrasterne og få de fine strukturer frem i klipperne i kontrast til det helt stille hav.

Fotografi af naturen ved Kobbe å.

Helligdomsklipperne

Det mest markante klippeområde på Bornholm er Helligdomsklipperne der er et stort område med dramatiske klipper der er op til 20 meter høje. Klipperne er opkaldt efter en hellig kilde, der i gammel tid løb ud for foden af klipperne.

Helligdomsklipperne skråner mange steder lodret ned i bølgerne. Det er et spændende sted at gå på opdagelse. Der er huler, klippesprækker og en fantastisk udsigt. De mange store træer over klipperne er med til at give klipperne et eksotisk udseende om sommeren om vinteren er de med til at skabe et mere dramatisk og dyster stemning. For foden af de mange trapper er der små huler hvor man kan stå i læ og lade tankerne flyve og nyde stilheden der kun brydes af skrig fra mågerne der holder til på de stejle klipper. Man kan evt. tage båden fra Gudhjem til den lille naturhavn ved Liebertsklippen neden for Bornholms Kunstmuseum. Vi elsker at udforske der forskellige steder og tælle de mange trin på trapperne der fører ned til vandet.

Helligdomsklipperne Bornholm

Randkløve Skår

Det er ren stor oplevelse at besøge Randkløve Skår. Det er helt sikkert en af Bornholms interessante naturoplevelser. Ved Randkløve Skår kan man bruge hele dagen på at udforske de mange klipper ved kysten. Eller man kan gå en lang tur langs kyststien og besøge den lille naturhavn Haralds havn. Randkløve Skår er en 2 meter bred og 14 meter dyb sprække i klipperne. Er man forsigtig kan man gå igennem sprækken ned til vandet. De mange sprækker, store sten er gode gemmesteder og perfekte steder til at nyde madpakken. Det er som fortryllet på en tidlig sommer dag hvor man kan sidde i læ og nyde varmen fra solen. Overgangen mellem havet og klipperne skaber hvidt skum og de grå klipper er i stærk kontrast til det dybsorte hav. Det er magisk at se ned over klipper med himlen i horisonten.

Den stejle klippekyst skærer det sig dybt ned i fjeldet. Landskabet omkring Randkløve Skår består af en virkelig smuk naturskov med spidsbladet løn, fuglekirsebær, ask og eg. Yderste på klipperne er der hedelyng og enebær. Besøger du området en tidlig forårsdag, kan du glæde dig over synet af et frodigt bunddække af smukke blå, gule og hvide anemoner.

Randkløve Skår

Bornholms Sprækkedale

Bornholms natur rummer mange sprækkedale, der ligge spredt på øen som små lommer af vild natur. De strækker sig som grene fra kysten og ind på øen. Det er helt specielt at følge de små dale ad små stier der følger åerne. De små sprækkedale er overgroet med træer og der ligger væltede træer i vandet. Der er små og store vandfald og nogle af de kendte findes i Døndalen langs Kobbe å. Det er fantastisk at forvildede sig langt ind i sprækkedalene for at finde den vildeste natur øen kunne byde på. Det føltes som at gå i en tunnel af høje træer, de eneste lyde er det brusende vand fra åen og de mange fugle. Er man heldig kan man se vandstæren stå og hoppe på en sten eller dykke ned i åen efter føde.

Naturen i Ekkodalen

Ekkodalen er også en sprækkedal og tilmed Bornholms største. Den strækker sig gennem Almindingen mod Bornholms nordøstkyst. I sprækkedalen er naturen er helt speciel med en 200 år gammel fredet skov, stejle klippevægge og gamle, forvitrede træer og rødder, der hænger ud over skrænterne. I bunden af dalen løber Læsåen gennem engen i det åbne landskab med en smuk udsigt til de lodrette klipper. Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor skov og klipper mødes på denne måde. I Ekkodalen finder du en næsten 200 år gammel fredet skov samt bl.a. masser af Liljekonvaller omkring Pinse.

Dueodde

Et andet sted der tiltrækker os er Dueodde, hvor du finder den smukkeste strand med det fineste strandsand. Dueodde er et klitlandskab, der er opstået ved sandflugt hen over strandvolde. En stor del af området er dækket af en klitplantage.

For at komme til stranden skal du gennem den store klitplantage med birke- og fyrretræer. Turen går ad de mange små stier på kryds og tværs gennem skoven. Særligt helt tæt ved stranden er stien magisk med det smukke lys der er helt specielt lige omkring solnedgang. Det er smukt at se ud over havet mens solen forsvinder. Lyset I skoven og på træerne er helt utrolig. Det ene øjeblik kaster træerne lange skygger og det næste øjeblik er der det blødeste lys der får træerne til at lyse op. Himlen skifter farve og skovbunden får en varm glød. Man kan gå en lang tur langs stranden. Vi elsker det! Mange steder når vandet helt ind til skoven så flere træer er væltet ud i vandet. Mange af stammerne er helt fine efter at have ligge i vandet i flere år. Det ser eksotisk ud og man kan nemt komme til at tænke på en øde ø.

Dueodde Bornholm

Det var lidt om naturen på Bornholms. Lad os endelig høre hvis du mener vi mangler at besøge dit favorit sted på Bornholm. Er du interesseret i at se vores plakater? Klik her: Bornholm plakater

No products in the cart