København har fået nyt galleri med fotokunst placeret i den smukke Sydhavn. Galleriet hedder Foto Factory og åbner dørene så du kan komme og se fotografernes smukke fotokunst.

Vi åbner vores store katalog af fotografier med åbningen af Foto Factorys fotogalleri i København. Galleriet ligger i den smukke Sydhavn lige ved vandet. Vores galleri er en udstilling af vores fotokunst og bæredygtig design til kontoret.

Fotokunst Design

Fotogalleri i København

Bag galleriet er Maria-Louisa Rosendal og Martin Bay der udover Foto Factory designer Mac tilbehør i virksomheden Nordic Appeal. Vi har været på farten i mange år og brugt tiden på at udvikle vore egenskaber og teknikker som fotografer. Senest har vi udforsket enhver krog af England, Wales og ikke mindst Skotland hvor vi har fotograferet de mest fjerne egne i sne, regn og storm. Vi er begge autodidakte fotografer, hvilket giver os et helt unikt syn på fotografi.

Det har længe været en drøm at stable et fotogalleri på benene og det er nu blevet muligt i vores bolig/showroom i den hyggelige havn i Sydhavnen.

Vi håber stedet både kan blive interessant for både lokale men også et globalt publikum med interesse for fotografi og design.

Nok sagt i denne omgang! Skriv eller ring, hvis du ønsker at komme på besøg eller har brug for nogle billeder eller en komplet indretningsløsning!

Med venlig hilsen,

Maria & Martin