fbpx
Fotokunst Færøerne

Færøerne – utæmmet, uopdaget og uendeligt smukt

Her er Foto Factorys bud på fotografier fra den Færøske natur.

Foto Factory lancerer nu en række fotografier som plakater eller fotokunst fra Færøerne. Landskabet og klimaet på de færøske øer er råt, utæmmet og for mange også ukendt. Det er Færøernes natur i al sin dramatik og poesi, der står i centrum for de nye naturfotografier. Vi har udvalgt nogle naturbilleder, der kommer til at danne den nye serie med plakater fra Færøerne. Det har længe været et ønske at besøge Færøerne. Ønsket blev opfyldt da vi i midten af April kørte ombord på færgen med kurs mod Torshavn på Færøerne. Det er en lang tur med færge men vi havde valgt at bo i vores autocamper på det meste af turen så den skulle med. Det var i øvrigt et valg vi blev rigtig glade for.

Volkswagen California

Vi havde regnet med forår, men blev overrasket med snestorm og frost de første dage med ufarbare veje og kulde. Derfor startede vi turen med et par dage i en lejlighed hvor turen kunne planlægges så meget vi syntes det var nødvendigt. Ofte er det mest afslappende og mere spændende når der er plads til at udforske nye steder, stoppe et par eksta steder og måske køre øst i stedet for vest. Vi havde 4 uger og det nød vi.

Fotokunst fra Færøerne

Det viste sig dog hurtigt at netop det vilde vejr var perfekt til at fotografere det barske klima på Færøerne. Vi havde fra starten bestemt os for at vi skulle prøve at gøre noget andet og finde nogle andre motiver en dem du finder i guidebøgerne. Vi syntes det lykkedes selv om vi også så de fast stop på turist vejen. Fantastisk var det alle steder. Vi blev overvældet af den færøske natur med sine maleriske vandfald, solnedgange og snoede veje, der bugter sig igennem landskabet. Helt fantastisk var de dramatiske klippekyster og de barske kultur omkring de små havne.

Færøernes landskab er dramatisk

Fotografier

Vores mål er at vise den rå side af Færøerne. Vi vil gerne vise de voldsomme naturkræfter, klippeskrænter og fjerne steder uden for alfarvej. Vejret kan vende fra stilhed til storm lynhurtigt – det er uberegneligt, utæmmet og en afgørende faktor for livet heroppe. Det er det der er i fokus i vores fotografier fra Færøerne. Det første man møder når man kommer til Færøerne er de dramatiske kyster og Nordatlantens bølger.

Klippekysten er det sted hvor det barske klima ses og mærkes mest. På øen Vágar findes nogle af de mest dramatisk kyster. Det er skræmende og giver et sus i maven når man står få centimeter kanten der går lodret ned mod havets dybgrønne vand. Vores kyst plakat med et fotografi fra øen Vágar viser nogle af Færøernes stejleste kyster, der falder lodret mod havet. Fuglene nyder de barske klipper der skærmer dem mod rovfugle. Uden varsel kommer stormen og pisker havet op så det salte vand blandes med den ferske sne.

Vi vover os ud i stormen for at fange et par fotografier der viser naturens kræfter. Vinden raser mod den slidte mole og det vælter ned med sne og regn. Det er i et sådan vejr man kan fornemme det barske klima der findes herude midt i Nordatlanten. Se vores storm plakat eller et fotografi der laves som fotokunst.

Storm på Færøerne

Kulturen på Færøerne

Ene for enden af den lange snoede vej står fiskernes huse ved havnen. De gamle huse er medtaget af vind og vejr, men de kan klare det barske klima. Husene holder fiskernes grej sikkert og tørt så det er klart til turene på havet. I dag er her øde, ingen vover at tage på havet i stormen. Vores plakat af fiskerhusene fra en lille bygd på Færøerne kalder vi Landet. Plakaten viser den snoede vej, som ender blindt ved havet. Det virker som et vovestykke at sætte de små både i vandet og sejle ud på havet, men fiskerne ved hvornår det er sikkert og kender rutinen. Fotografiet til plakaten er tage på en stille og disen dag. Et typisk vejre på denne årstid.

Også på øen Nólsoy står fiskerhusene tomme idag. De gamle huse er solide og kan klare de værste storme men udviklingen har gjort at flere er tomme og mest af alt er en tidslomme fra tidligere tider. Øen er dækket af mørke skyer og selv om den eneste forbindelse fra Torshavn er færgen er der vækst og udvikling på øen. På øen bor og lever man som vejret tillader det. Det lille samfund viser det kan lade sig gøre og caféen, der drives af Visit Nólsoy er et godt eksempel på at store ting kan ske de fjerneste steder. Brugsen har åbent et par timer formiddag og eftermiddag i slag med trafikken til og fra færgen. Vores enkle Nólsoy plakat viser et enkelt fotografi fra Færøerne.

Fotografering på Færøerne.

Færøernes natur

En anden yderlighed er at stå helt alene i tågen øverst på fjeldet en tåget dag. Det eneste man kan høre er vindens susen og synet begrænses af disen der ligger som et tykt tæppe. På toppen af fjeldet er der goldt og det barske klima mærkes som en kold vind der når ind under tøjet og bider. Vinden her er frisk og fri for forurening og dufte vi kender i byen. Det kan føles trygt men kender man ikke retningen kan man sagtens fare vild og vandre rundt i timevis uden at møde andre mennesker.

Det er mere stille når man køre gennem landskabet inde i læ af bjergene. I tågen ses små bidder af landskabet der kigger frem indimellem. Det kan være ganske stille om morgenen og vandet på den store sø Sørvágsvatn ligger næsten blik stille. Den stærke vind fra i går er væk og fiskehytterne spejle sig i søen. Følger man søen ud mod have vil man snart befinde sig i noget af de mest fantastiske natur. Kysten her rummer de dramatiske klipper der ligner noget fra et eventyr.

Færøernes natur er dramatisk

Det blev til mange ture rundt på Færøerne gennem tuneller og af små snoede veje. En af de helt store oplevelser var at komme gennem den sidste tunnel ude vest på Vágar og møde synet af  Gásadalur med de smukkeste omgivelser og den kendte Foss Múlafossur. Vi var der sent en aften og havde den mest fantastiske oplevelse kun os og kameraet. Vores fotografi af fossen viser den fortryllende aften. Fotografiet findes også som fotokunst fra Færøerne lige her.

Foto Factory nyder Færøernes natur

Vi håber snart vi kommer igen for at udforske øen og komme hjem med endnu mere fotokunst fra Færøerne.

Se alle vores Færøerne plakater.

No products in the cart