Gæsteblogger Anita Wodstrup Madsen fra Boligstil.dk

De seneste 15 år har jeg arbejdet med indretning. Jeg har været igennem mange trends og stilarter hos de mange kunder, jeg har hjulpet med gennem årene. Én ting vil jeg dog mene er vigtigere og i indretningen – bruger du naturen og naturmaterialer til at få naturen ind i boligen, sker der noget ”magisk”.

Naturen giver os nemlig ro og et helle, hvor vi kan lade op. Det gør hårde materialer og skarpe kanter ikke på samme måde. Naturen er en del af vores DNA, men det glemmer vi ofte i en hverdag, hvor vi er omgivet af elektronik og et (for) højt tempo. Tempoet og vores hverdag gør også, at langt de færreste mennesker kommer ud i naturen dagligt. Derfor er det ekstra vigtigt at bruge naturen i vores hjem og vores indretning.

Grønne Fotografier

Indret med naturmaterialer

Hvordan kan du så bruge naturmaterialer? Naturmaterialer er mange ting – det kan være skind, naturflet, planter, træ, sten og mange andre elementer. Her er en list over ting du kan gøre for at få naturen ind i boligen:

  • Træ er en klassiker – brug plakatrammer i træ til dine billeder frem for sorte eller rammer i stål.
  • Fotografier med natur giver ro og fungerer fantastisk i indretningen. Grønne skove, åbne landskaber og havet. Alt sammen motiver der kan tilføre ro i din indretning – og så gør det jo ikke noget, at de samtidig er dekorative.
  • Kurve i naturflet er både praktiske og giver en varm kontrast til hvide hylder. Jo varmere en glød på kurvene jo bedre.
  • Taburetter, småborde og andre småmøbler i træ kan også bryde med en sort lædersofa, et koldt glasbord og andet.
  • En sort lædersofa kalder nærmest på et lammeskind eller et rensdyrskind og nogle lækre bløde puder.
  • Et langlurvet ryatæppe på gulvet virker også naturligt og blødt – både på et trægulv og et klinkegulv.
  • Kombinér gerne et hvidt bord med stole i træ – eller omvendt. Brug gerne stole i en organisk form til et stramt designet spisebord.
  • Lamper i organiske former eller naturmaterialer er også gode at bruge i en indretning, som er blevet for kold og stilren.

Håber du kan bruge mine tips til at få naturen ind i boligen. Har du brug for mere hjælp til indretning så kig forbi min hjemmeside! — Boligstil.

Modtag nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15% rabat på dit næste køb.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!

Pin It on Pinterest

Share This